Højstark konstruktionsarmatur er udformet til krævende anvendelser, der kræver fremragende lastbæringskapacitet, såsom højhusbygninger, broer og kerneanlæg. Disse armaturer har eftergivningsstyrker ≥500 MPa, opnået gennem mikroalloyering (vanadium, niobium, titanium) eller termomekanisk behandling, hvilket resulterer i finegranede mikrostrukturer, der kombinerer styrke (500–600 MPa) med ductilitet (Agt ≥7,5% for jordskælvsmilfærdighed). Almindelige gradationer omfatter HRB 500 (Kina), ASTM A1035 (USA, 550 MPa eftergivning) og BS 8666 Grad 600B (Europa, 600 MPa), med avancerede ribkonfigurationer (f.eks. tre-dimensionelle rib i GB/T 1499.2) for at forbedre bindstyrken med 25% i forhold til traditionelle armaturer. Hovedfordelerne omfatter reduceret materialeforbrug (20–30% mindre stål end Grade 400-armaturer) og forbedret brandmodstand, hvor der opretholdes 80% af styrken ved 300°C i to timer. Kvalitetskontrol indebærer strenge tests: ultralydstest for interne defekter, træthedstest (2 millioner cykluser ved 60% af eftergivningsstyrken) og korrosionspotentialetest (ASTM G59) for coatingsprodukter. Anvendelser dækker megaprojekter som skygger (kernemurforstærkninger), langebroer (broplade) og industrielle anlæg (udstyrgrundlag), med overensstemmelse med strenge standarder såsom AISC 341 (jordskælvbestandige stålkonstruktioner) og EN 1992-1-1 (Eurocode 2). Producenter tilbyder ofte finite element analysestøtte for at optimere armaturoplæg, hvilket reducerer bygningsomkostninger samtidig med at sikres sikkerhedsintervaller for ekstreme belastningstilfælde.