Skadebestandige kulstålplader er udformet til at klare alvorlig abrasion, stød og friktion i hårdnede driftsmiljøer, hvilket gør dem uundværlige for udstyr og strukturer, der er udsat for dynamiske belastninger og abrasivt materiale. Disse plader får deres skadebestandighed fra en kombination af høj hårdehed, tålmodighed og en passende mikrostruktur. Kulstofindholdet ligger typisk mellem 0,4% og 1,0%, med legeringselementer som krom, manganes og molibdad, der føjes for at danne hårde karbidere og forbedre skadebestandigheden. Varmebehandlingsprocesser såsom kvindling og temperering bruges for at opnå en martensitisk mikrostruktur, hvilket resulterer i hårdehedsniveauer på 350-600 HB. Skadebestandigheden måles ved tests som Taber-abrasionstesten eller Dry sand/rubber wheel abrasion testen, der simulerer virkelige brugsforhold. Skadebestandige kulstålplader anvendes bredt i mining (skovlastebilbund, transportkomponenter), byggeri (gravedelspande, kruseringsliner) og tung industri (materialehåndteringsekvipment, cementfabriksmaskineri). Deres evne til at modstå skade forlænger betydeligt serviceperioden og reducerer vedligeholdelseskoster i forhold til almindeligt kulstål. Ved valg af skadebestandige plader skal faktorer som type af abrasion (glidning, stød eller erosion), driftstemperatur og krævet formbarhed overvejes. Nogle gradationer tilbyder en balance mellem skadebestandighed og svarmeevne, hvilket tillader lokalt ændringer, mens andre prioriterer maksimal hårdehed for ekstreme skadesforhold.